om makaya

Dette er det første billede af Makaya, det er taget i forbindelse med en 3D/4D - scanning den 20. juni 2006 næsten 3 måneder før hun blev født, en fantastisk og rørende oplevelse og allerede på det tidspunkt lignede hun sig selv. Ved scanningen blev det også fastslået at det var en pige og Makayas navn blev vedtaget af hendes forældre (med 2 stemmer for) dagen efter.

Der skete følgende: Da Makayas far stod op næste morgen, lavede han en kande kaffe og læste hele listen over godkendte pigenavne igennem. Han syntes bedst om navnet Makaya og da Makayas mor stod op var hun med det samme enig i, at Makaya var det rigtige navn til hende.

Makaya er ikke døbt, men navngivet d. 19. september 2006, det er ikke rimeligt at vælge en religion for et barn der ikke har mulighed for at forholde sig til valget. Hvis Makaya på et tidspunkt selv ønsker at blive døbt vil hun naturligvis blive støttet i sit valg.